Korrespondance med Amnesty om ikke-terapeutisk forhudsamputation - også kaldet omskæring - af drenge.

Sagens forløb – ifølge min hukommelse.

Først skrev jeg et indlæg til Amnesty om deres syn på drengeomskæring til den e-mail adresse, der er anført på hjemmesiden.  Men jeg modtog hverken et svar eller en modtagelsesbekræftelse. Efter nogen venten skrev jeg en rykker. Men der skete blot det, at der igen ingenting skete.

Dernæst skrev en anden interesseret person en e-mail til samme adresse, men om kvindelig omskæring. Det gav ret hurtigt et svar!

En e-mail direkte til afsenderen af dette svar hos Amnesty medførte dog stadigvæk ikke noget. Først efter flere opringninger til Amnesty og lige så mange brudte løfter, foretog jeg en meget insisterende telefonisk forespørgsel.

Til sidst får jeg et svar. Da har jeg i mellemtiden sendt endnu et brev direkte til den pågældende. Men svaret dog kun et standardsvar, der ikke forholder sig til det sidste, lidt anderledes brev.

Dette reagerede jeg på, men har endnu ikke modtaget et svar.

Den 22/9 2013:

Til Amnesty.

På baggrund af mine søgninger på nettet kan jeg forstå, at Amnesty har en holdning til såkaldt kvindelig omskæring. Således skriver amesty.dk:

’Vi er dybt rystede over, at herboende imamer forsvarer kvindelig omskæring. Ved kvindelig omskæring er der tale om grov mishandling af børn, og alle imamer bør på det kraftigste tage afstand fra denne form for voldeligt overgreb på kvindekønnet," siger Lars Normann Jørgensen, generalsekretær i Amnesty International.’

Jeg er fuldstændig enig i denne og den øvrige kritik, som amnesty.dk fremfører på

http://www.amnesty.dk/nyhed/kvindelig-omskaering-kraenker-menneskerettighederne.

Desværre kan jeg ikke umiddelbart finde noget sted, hvor Amnesty udtrykker en tilsvarende afstandtagen til omskæring af drenge. Jeg vil derfor være Amnesty taknemmelig for en henvisning til, hvor Amnesty har udtrykt en sådan.

Jeg er sikker på, at vi er helt enige om, at en sådan afstandtagen bør blive udbredt. Thi mange mennesker tror virkeligt, at såkaldt omskæring af drenge blot er et lille snit i drengens forhud! Men det er klart, at selv om indgrebet virkeligt havde været fysisk harmløst, ville der være tale om en krænkelse af barnet og den senere voksne mand, en mærkning, der ikke kan gøres om.

Amnesty deler naturligvis ikke disse uvidende menneskers uvidenhed om, at rituel omskæring er et unødvendigt indgreb, som er generende, skadeligt, farligt, ja endog fører til dødsfald for mere end 1 ud af 8000 omskårede. Derfor undrer det mig, at Amnestys syn derpå ikke er umiddelbart tilgængelig. På forhånd tak.

Med venlige hilsner,

Ove Møbjerg Kristensen.

- - -

Den 4/10 2013 15:26:

Til Amnesty.

Jeg har sendt et brev til Amnesty.dk den. 22/9 2013. Jeg undrer mig imidlertid over, at jeg ikke har modtaget et svar efter 12 dage, ikke engang en modtagebekræftelse!
Min afsendelse af brevet blev mødt med en anmodning om konvertering til ”unicode”. Men selv om I ikke har kunnet læse det, kunne I godt have sendt en bekræftelse, med en besked om problemet. Så jeg regner med et snarligt svar denne gang. På forhånd tak.
Med venlig hilsen,
Ove Møbjerg Kristensen.

Herunder følger en ny version:

”

[Kopi af ovenstående brev]

”

- - -

2/3 2014 21.19:

Til Amnesty International.

Jeg modtager af og til anmodninger fra Amnesty om at protestere mod urimelige behandlinger af et eller flere mennesker, herunder truende dødsstraf. Det gør jeg gerne og med et stort håb om nytte.

Men der sker en lige så stor uretfærdighed mindst hver tredje dag i USA alene, hvor en lille dreng dør af et fysisk overgreb: Dette skyldes, at der foretages en ikke-medicinsk nødvendig forhudsamputation.

Denne er blot forsaget af en kulturel betinget idé om, at drenge skal have deres forhud amputeret.

I jødiske og muslimske kulturer er der tale om en rituel forhudsofring. Dødsfaldenes hyppighed er næppe færre der.

Faktisk sker der dødsfald i over 1 ud af 8000 tilfælde af disse overgreb.

I 5 % af tilfældene kræver overgrebet efterfølgende medicinsk behandling. Der forekommer desuden varige gener.

I alle tilfældene er der tale om en krænkende mærkning af et individ med forældrenes religion eller kulturelle indstilling, en mærkning, der ikke kan gøres om.

Hvorfor protesterer Amnesty ikke over netop disse voldelige overgreb?

Jeg har to gange tidligere skrevet til Amnesty uden overhovedet at modtage en modtagerbekræftelse. Dette undrer mig, da jeg har erfaret, at I godt kan finde ud af at reagere på breve om kvindelig omskæring.

Med håb om et svar denne gang.

Med venlig hilsen,

Over Møbjerg Kristensen.

- -

30 april

Kære Ove Møbjerg Kristensen

Amnesty beklager det sene svar, og fortæller, at de p.t. modtager en del henvendelser om ”drengeomskæring” og konsekvenserne deraf. Men de fortæller også, at ”Amnesty ikke på nuværende tidspunkt har fastsat en holdning internationalt til omskæring af drenge”.

De begrunder dette med, at selve det, at Amnesty er en global organisation, gør afgørelsen af ”Amnestys position” til nogle emner til en længere proces. Dette gælder også for drengeomskæring. Under denne proces høres ”alle afdelinger”, og ”man kommer til enighed om en fælles holdning”.

De konkluderer: ”Så længe Amnesty ikke har fastsat en holdning internationalt til spørgsmålet kan vi ikke aktionere eller udtale os om omskæring af drenge.”

. . .

Amnesty International
Dansk Afdeling/Danish Section
Gammeltorv 8, 5 sal
1457 København K

- -

3. maj

Kære S.

Tak for dit svar på min mail. Det rejser dog et par spørgsmål. Jeg kan se, at der er tale om et standardsvar, idet det ikke forholder sig til det konkrete indhold af mit brev.

1)  Jeg vil derfor gerne vide, hvad er der for nogle ”afdelinger”, der står i vejen for fremskridt på dette område? Det drejer sig vel om afdelinger i nogle bestemte lande eller stater? Hvis det drejer sig om Israel og visse andre lande, kan vi vente uendelig længe.

2) Hvilken debat foregår der rent konkret i Amnesty for at overbevise de genstridige parter om, at omskæring af drenge på alle måder er forkastelig?

3) Som jeg har skrevet, er der rent faktisk tale om en afvejning af, på den enes side, dødsfald og skader ved amputeringen og, på den anden side, de menneskeskæbner, for hvis skyld Amnesty sætter redningskampagner i gang. Jeg ved ikke, hvor bevidste Amnesty er om dette alvorlige problem.

Det er efterhånden blevet klart for mig, at problemet er langt værre og mere omfattende, end jeg tidligere havde forventet. F.eks. er der kampagner for forhudsamputation i gang i Afrika med det formål at forhindre smitte med aids. Dette fører naturligvis også til dødsfald i forbindelse med indgrebet og andre elendigheder – i øvrigt uden at nedsætte smitterisikoen.

På forhånd tak!

For en ordens skyld skal jeg gøre opmærksom på, at jeg påtænker at skrive om Amnestys svar på mine spørgsmål.

Med venlig hilsen,

Ove Møbjerg Kristensen.

- - -