Brev til Red Barnet:
Kære medarbejder hos Red Barnet.
I artiklen ”Fælleserklæring fra
Børnerådet, Red Barnet og Børns Vilkår om rituel omskæring af drenge”
fremfører I argumenter mod ikke-terapeutisk forhudsamputation af umyndige
drengebørn, eller det, I benævner med eufemismen ”rituel omskæring”.
Indtil overskriften ”Dialog og information…”
er disse argumenter ganske vist rimelige. Men desværre tilsidesætter tekstens anbefaling
af dialog med de religiøse disse kritiske udsagn.
For dengang korporlig afstraffelse
blev forbudt, diskuterede man da først forbuddet med de dysfunktionelle
familier, hvor disse overgreb fandt sted? Nej, man forbød simpelthen denne
umoralske adfærd.
Tanken om overhovedet at diskutere såkaldt
omskæring med de religiøse, der har forhudsofring som et ritual, er naturligvis
naiv, da de religiøse ifølge dem selv har modtaget sandheden via deres ”tro”, dvs.
ikke rationelt, som enhver diskussion forudsætter, men ud fra et eller andet
ubekendt og påstået X, som de kalder ”gud” og altid kan påberåbe sig.
Endvidere er selve talen om at
”inddrage børn og unge” i denne
sammenhæng, så ”drengenes eget perspektiv bliver belyst”, desværre også grotesk. Thi det er
en retorik, der kun hører hjemme i en tale om børns skoleforhold, dagligdag og
lignende. Men I foreslår åbenbart også at inddrage lille Karen med spørgsmål af
denne art: ”Synes du at nyfødte drengebørns forhud skal skæres af?”
Der findes ganske vist objektive
sandheder i etikken, også vedrørende ikke-terapeutisk forhudsamputation, men
små børn kender hverken præmisser for eller konsekvenser af disse, så de kan
naturligvis ikke bruges som rådgivere.
Jeg har indsat ovenstående kritik i en
af mine blogs: http://praktisk-etik.blogspot.com/ og ser frem til at kunne
gengive jeres svar på dette brev samme sted.
Med venlig hilsen
Ove Møbjerg Kristensen.
