mandag den 7. december 2015

Spørgsmål til SF om den barbariske skik at foranstalte forhudsamputation af ens drengebørn uden terapeutiske grunde.


E-mail til Socialistisk Folkeparti, 25/11 - 2015.

"Kære Jonas Dahl.
Jeg er interesseret i at vide, hvor længe partiet Socialistisk Folkeparti synes, at Danmark endnu skal være et land, der er så ukultiveret, at det endnu ikke har forbudt den barbariske skik, der går ud på, at forældre foranstalter forhudsamputation af deres drengebørn, uden at der foreligger terapeutiske grunde dertil.
Det faktum, at selv det mindste indgreb i en piges kønsorganer allerede er strafbart, gør sagen endnu mere speciel.
Sundhedsstyrelsen har ganske vist sagt god for indgrebet *), men den har slet ikke forholdt sig til det betydningsfulde spørgsmål om amputationens etiske aspekt, nemlig krænkelsen:
Enhver kan let regne ud, at denne såkaldte ”omskæring” indebærer en livsvarig krænkelse af et andet menneskes personlige integritet. Desuden er indgrebet faktisk både skadeligt og farligt.
Så hvor længe endnu skal Danmark være et land, der accepterer den slags ukultiverede handlinger?
NB. Jeg ser frem til at offentliggøre svaret.
Med venlig hilsen,
Ove Møbjerg Kristensen.
- - - - - - - - -

Svar fra Jonas Dahl den 26/11 2015:

”Kære Ove
SF forholdet sig til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, vi er mange, der gerne ser reglerne for omskæring strammet op, men vi mener det skal ske på baggrund af en lægefaglig vurdering fra Sundhedsstyrelsen.
Mvh Jonas”
- - - - - - - - -

Ove MK 1/12 2015.12.01

”Kære Jonas:
Tak for dit svar. Det ligner dog et standardsvar, da du ikke forholder dig til indholdet af mit brev, som bl.a. argumenterer for, at såkaldt omskæring af umyndige drenge kan afvises af etiske grunde.
Venter SF måske nye vurderinger fra Sundhedsstyrelsen - af etisk art?
Hvorfor kan SF ikke selv foretage denne enkle etiske vurdering? Er dette ikke et politisk partis opgave?
Skal et politisk parti blot sidde og vente?
Jeg har atter tænkt mig at viderebringe et eventuelt svar.
Med venlig hilsen,
Ove MK."

- - - - - - - - -
Svar fra Jonas Dahl, 2/11 2015
"Kære Ove
Jeg er personligt meget imod omskæring, men du skriver vi bare skal lovgive ud fra etik, jeg mener dog at det er helt afgørende at vi lovgive ud fra faglig evidens og det mener jeg skal komme fra styrelsen.

Med venlig hilsen
Jonas Dahl (SF)"

- - - - - - - - -

Ove MK, 7/12 2015:

"Kære Jonas. 

Sundhedsstyrelsen har allerede udtalt sig om omskæring i en rapport fra 2013. Jeg har spurgt dig om, hvad det er, vi skal vente på fra Sundhedsstyrelsen side. Men det spørgsmål har du ikke besvaret. Rapportens helt indlysende fejl er, at den ikke har taget eksplicit stilling til den etiske side af sagen.
Du antyder med din brug af adverbiet ”bare”, at etiske argumenter er andenrangs argumenter sammenlignet med de lægefaglige - de somatiske, formoder jeg. Dette begrunder du ikke.
Men etiske argumenter ikke andenrangs. Det etiske og det politiske er to sider af samme sag, nemlig hensynet til det menneskelige. Hvis du ikke kan lide ordet ”etisk”, kan vi også kalde argumentet ”psykisk”. For det medfører faktisk en psykisk skadevirkning at påføre et mindreårigt barn og det opvoksende individ et livsvarigt, kropslig tegn på en religion eller en eller anden underlig ideologi, som det opvoksende individ måske ikke vil tilslutte sig. Dette er forkasteligt. Mit argument er dermed tilstrækkeligt.
Derfor er der ingen grund til at vente på yderligere kommentarer fra Sundhedsstyrelsen for at finde ud af, at denne type indgreb bør forbydes.
Desuden kan selv den mindste prik i en pige klitoris straffes med op til 6 års fængsel. Selv for den person, der ikke accepterer etiske argumenter, må dette være stof til eftertanke. 

Jeg ser atter frem til at offentliggøre dit eventuelle svar. 

Med venlig hilsen,
Ove M.K."

- - - - - - - - -

Svat fra Jonas Dahl den 8/12 2015.

Kære Ove

Jeg er enige i det problematiske i omskæringer og bryder mig ikke om det. Så helst at folk selv afgjorde den slags når de blev myndige. Omvendt er der også nødt til at være en lægefaglig begrundelse hvis vi skal gøre noget ulovligt. Hvis den kommer, er SF klar til at se på et forbud.

Mvh Jonas

- - - - - - - - -

Sjældent har gentagelser været så forbløffende!

Jonas Dahls utrolige gentagelser i stedet for svar og begrundelser kan få mig til at overveje, om han mon ikke gør tykt grin med mig.
Det kunne jeg så spørge ham om. Men jeg tror, at jeg kan gætte, hvad svaret bliver.

- - - - - - - - -