Et afslørende, religiøst svar fra Enhedslisten.

Mikkel Laurttzen,14 nov. 2015.

Et svar på
 http://praktisk-etik.blogspot.dk/2015/11/et-anstndigt-danmark-ikke-terapeutisk.html


" Hej Ove

Tak for din mail. Jeg beklager, at du ikke har fået svar på dit spørgsmål før. Johanne modtager flere hundrede mails om dagen, og hun har desværre ikke mulighed for at besvare dem alle. Så jeg tillader mig lige at svare på hendes vegne.

Men jeg er ikke enig i det, du skriver. Det er vores grundlæggende holdning hos Enhedslisten, at vi tager skarpt afstand fra enhver religiøs lemlæstelse, herunder omskæring, af børn og unge. Religiøst betingede kirurgiske indgreb er individuelle valg, der ikke kan tages af forældrene på umyndige børns vegne. Vi går derfor ind for et forbud mod omskæring af børn af begge køn.

Enhedslisten ønsker, at vi går i dialog med trossamfundene omkring religiøse ritualer. Partiets holdning er, at udvikling af religion sker gennem en kritisk debat og dialog om religionens rolle i samfundet, religiøse dogmer, praksisser og forestillinger. Religion er ikke hævet over den almindelige samfundsudviklende debat, og må aldrig må bruges til at undertrykke andre, men ej heller være en årsag til at diskriminere andre.

Mvh. Mikkel "

Mikkel Lauritzen
Presserådgiver

Enhedslistens Folketingsgruppe"


- - - 

Ove MK, 19/11 2015

"Hej Mikkel.

Tak for dit svar.

Det indeholder dog flere dunkle punkter, og den slags kræver desværre omstændelige udredninger.

1)

Du er ikke enig, erklærer du, og refererer fra Enhedslistens ”Vedtagelser fra Årsmødet 2008”, hvor der står

”At vi ligeledes tager skarpt afstand fra enhver religiøs lemlæstelse, herunder omskæring, af børn og unge”.^[1]

Den udmelding er dog ikke imponerende. Det citerede implicerer ganske vist formelt, at Enhedslisten tager afstand fra såkaldt omskæring af drenge.

Men det, jeg spurgte om, var, hvor længe Enhedslisten synes, at disse omskæringer skal vare ved, dvs. hvornår Enhedslisten vil gøre noget ved sagen. Hvornår træder Enhedslisten i karakter og giver en klar offentlig udmelding om omskæring af drenge?

Ikke-terapeutisk forhudsamputation af umyndige drenge er et helt specielt problem, som Enhedslisten fordunkler ved at henføre det under en misvisende generalisering (hvorved det i øvrigt bliver vanskeligt at finde på nettet, har jeg erfaret).

Thi sagen handler ikke om lemlæstelse af børn i al almindelighed, men om lemlæstelse af drenge, eftersom omskæring af piger har været forbudt længe, og slet ikke har været et kontroversielt spørgsmål.

Derimod får kritikken af ikke-terapeutisk forhudsamputation af umyndige drenge de notorisk dårlige modargumenter til at blomstre hos tilhængerne af såkaldt ”omskæring”. Disse er i sig selv en skandale.^[2]

Det er denne dybt specielle undtagelse, som spørgsmålet om et forbud mod ikke-terapeutisk forhudsamputation af mindreårige drenge handler om. Ellers ville forbuddet have været gennemført for længst!

3)

Endnu være står det til, hvad angår dit sidste afsnit, som ikke blot udgør en tilbagetrækning af dit næstsidste afsnits positive skin, men en forværring af det.

Du fremfører, at ”Enhedslisten ønsker, at vi går i dialog med trossamfundene omkring religiøse ritualer”.

Jeg må her spørge om hvorfor? Dengang korporlig afstraffelse blev forbudt, mente Enhedslisten måske da, at man inden et forbud skulle i dialog med de kulturer, hvor korporlig afstraffelse var jævnlige ritualer? Næppe.

Men hvorfor agerer Enhedslisten anderledes i det tilfælde, hvor sagen handler om et forbud mod ikke-terapeutisk forhudsamputation af mindreårige drenge? Pædagogik er udmærket som efterfølgende supplement til dette forbud, men den kan ikke være en betingelse for det.

Dialogen med de religiøse vil i øvrigt aldrig ophøre. For de har deres religiøse motiver, som de mener hævet over al forstand. Det må Enhedslisten da selv vide.

Endnu mere katastrofalt er det, at du taler om ”udvikling af religion”, hvilket forudsætter, at du og Enhedslisten mener, at religion er en fornuftig størrelse, hvorom det overhovedet har mening at sige, at den kan ”udvikles”.

Intet kan være mere forkert. For religiøse udtryk er sprogligt meningsløse, eftersom de religiøse ikke kan forklare dem på nogen fornuftig vis.^[3]

Enhedslisten fremtræder hermed som et religiøst politisk parti, der accepterer sprogligt meningsløse sætninger.

Du afslutter dit svar med dette kryptiske udsagn:

”Religion er ikke hævet over den almindelige samfundsudviklende debat, og må aldrig må bruges til at undertrykke andre, men ej heller være en årsag til at diskriminere andre.” (Mine understregninger)

Du hævder altså blandt: "Religion … må aldrig … være en årsag til at diskriminere andre”.

Mener du måske, at religiøse ikke må diskriminere andre? Eller sigter du til, at man ikke må diskriminere religiøse? Begge dele er indlysende…

Men hvad har det overhovedet at gøre med ikke-terapeutisk forhudsamputation af umyndige drenge? Mener du, at forbud mod såkaldt omskæring er diskriminering?

Hvorfor fremfører du uklar udenomssnak frem for at tale om det kulturelt primitive og barbariske overgreb, som ikke-terapeutisk forhudsamputation af umyndige drengebørn udgør?

3)

Hvorfor meddeler Enhedslisten ikke følgende til offentligheden:

”Enhedslisten gør opmærksom på, at ikke-terapeutisk forhudsamputation af mindreårige drenge er en livsvarig krænkelse af et andet individs personlige integritet” og

”Enhedslisten ønsker hurtigst muligt at forbyde ikke-terapeutisk forhudsamputation af mindreårige drenge”?

Et sådant forbud vil føre Danmark ud af dette mørkets hjerte og være et eksempel for resten af verden.

Med venlig hilsen,

Ove Møbjerg Kristensen."

---

[1] http://enhedslisten.dk/files/RGL10_tillaeg.pdf

[2]  http://ovemk.blogspot.dk/2014/08/fejlagtige-argumenter-for-ikke.html

[3] http://praktisk-etik.blogspot.dk/2014/11/religion-og-krig.html

Det uomgængelige grundlag for en etik og politik.

Rettet 11/9 2016.

[Dette etiske indlæg er første gang udgivet på min blok http://www.ovemk.blogspot.dk/, dvs. før denne blok blev oprettet. Derfor gengives det nu her på denne blok om etik.)

I afsnittet ”Etik og Politik” i Afhandling nr. 6 er der argumenteret for det uomgængelige grundlag for en etik og politik. Argumentet kan dog forekomme indirekte, dvs. at have bevæget sig ad en omvej. Dette er søgt afklaret i resuméet ”Et etisk grundlag” på ovemk.blogspot.dk, der også er udgivet i let ændret udgave i Afhandling nr. 7. Dette indlæg fokuserer desuden på den individets personlige etiske problemer. kunne give argumentet både kort og fyldestgørende, følger en sådan

Da det er praktisk at kunne give argumentet både kort og fyldestgørende, følger en sådan gengivelse her. Denne er suppleret med endnu en konsekvens.

Et logisk nødvendigt grundlag for en etik og politik.

Hvis man overhovedet vil diskutere spørgsmålet, om der findes et grundlag, dvs. et uomgængeligt grundlag, for en etik, må man indrømme, at der findes et sådant grundlag, oven i købet et grundlag, der kan specificeres nærmere. Grunden hertil er følgende:

En sådan diskussion og søgning efter et svar gør det nødvendigt at fordybe sig i spørgsmålet og tilstræbe at afklare alle de forhold, der kan belyse det.

Dette kræver gode livsforhold for den, der vil bestræbe sig på at foretage de nødvendige undersøgelser og overvejelser.

En begrundet benægtelse kræver de samme anstrengelser og fører dermed til det samme resultat. Med andre ord, resultatet kan ikke benægtes. Hermed har vi fundet frem til det uomgængelige grundlag for en etik og en politik:

hensynet til og kravet om gode livsforhold for alle mennesker.

Dette har konkrete implikationer for, hvordan samfundet skal være for at opfylde dette krav, og for hvordan vi bør handle.

Folk kan naturligvis også hævde, at de vil være ligeglade med spørgsmålet om etikkens grundlag, men de kan selvsagt ikke argumentere for, at dette er acceptabelt.

Konsekvenser.

Det følger af dette grundlag, at handlinger, der forringer andres livsvilkår, er forkastelige. Dermed er det forkasteligt, hvis et lands love tvinger borgerne i bestemte samfundsgrupper til at bruge alle deres kræfter på at skaffe til dagen og vejen, således at de ikke får overskud til fordybelse og erfaringer, dvs. overskud til at leve livet og at erkende det.

I Afhandling Nr. 6 er der anført flere etiske og politiske konsekvenser.

Derudover er det således, at selve arbejdet med det grundlag implicerer eller kræver en fordybelse i mange forskellige emner for det enkelte individ.

Referencer.

Etik og politik, Afhandling Nr. 6: http://filosofisk-debat.blogspot.dk/2013/01/resume_5.html

                                               

Etik og politik, Afhandling Nr. 7: http://filosofisk-debat.blogspot.dk/2013/01/afhandling-nr-7.html

Kritik af Tine Byrckel’s indlæg "Vi er alle Abrahams børn" i dagbladet Information.

10/11 2015.

Kritik af Tine Byrckel’s indlæg Vi er alle Abrahams børn i Information, 2/10 2015. (*)

En fejlagtig sammenkædning.

TB indleder sine særdeles insinuerende påstande om omskæringsmodstandere: ”Netop nu, hvor fremmede 'vælter ind over grænserne’ måtte der endnu en gang opstå debat om omskæring af drengebørn. Sådan helt tilfældigt?” TB mener åbenbart her at kunne ”afsløre” en gedulgt sammenhæng.

Thi TB antyder hermed kraftigt, at denne flygtningestrøm har sat gang i debatten om omskæring. Denne antydning kan kun være relevant ud fra den forestilling, at omskæringsmodstandere er fremmedhadere, der vil jage flygtningene ud med omskæringsforbud.

Påstanden om, at debatten foregår ”netop nu” forudsætter dog, at dette udtryk har en temmelig bred betydning. Thi debatten om omskæring er flere år gammel, og den er dermed ifølge almindelig sprogbrug ikke opstået ”netop nu”. Der er altså blot tale em en ubegrundet perfiditet gående ud på, at kritikken af omskæring er rettet mod ”de fremmede”.

Hvorfor ikke-terapeutisk forhudsamputation er uetisk.

Ifølge TB debatteres der om, hvorvidt omskæring er lemlæstelse og et overgreb. Hertil må siges, at lemlæstelse simpelthen er et lægefagligt korrekt udtryk, og at rituel omskæring faktisk er et overgreb, da indgrebet ikke er lægefagligt nødvendigt, men krænkende og skadeligt. TB fremfører, at omskæring er udbredt i USA, som om denne kendsgerning gør sagen bedre.

Der lyder ikke et kæmpekrav fra de omskårne, om at de selv vil være fri, fremfører TB. Nej, de skammer sig, vil ikke ødeægge familieidyllen eller er religiøst indoktrinerede. Men protester er der...

TB refererer fremførte argumenter mod omskæring, men hvad enten disse er gode eller ej, er de åbenbart antisemitiske.

Ifølge TB er det at hævde, at omskæring må vente, til barnet er 18 år, ”stort set ensbetydende med at sige til en jøde, at han ikke må være jøde”. Mon det her er forældrene eller barnet, TB taler om? Hvad forældrene angår, vil forbud medføre, at de ikke længere kan udleve deres religion med deres drengebørn som rekvisitter, hvilket de kun har krav på ifølge deres egne forestillinger. Hvad barnet angår, er det kun jøde ved en arbitrær definition, men det vokser måske op uden et ønske om et være lige som forældrene, religiøst og kulturelt. Det ønske har det krav på at få opfyldt.

Byrckels sprogligt meningsløse udtryk.

Resten af TB’s artikel er rendyrket religiøs tale. En sådan kan ikke bruges til noget i det offentlige rum, da den ikke har semantisk mening. Som det er typisk for de religiøse bruger TB udtrykket ”gud”, med samme naturlighed som møbelarkitekter bruger udtrykket ”stol”. En sådan sprogbrug er dog uberettiget.

Det sidste udtryk har semantisk mening, fordi det kan forklares ud fra andre udtryk, der allerede har en afklaret og sigende mening, f.eks. således: ”En stol er et møbel til at sidde på”. Men de religiøse må kunne forklare, hvad der skal stå i stedet for X og Y i forklaringen ”Gud er et X med egenskaben Y”, uden at bruge andre sprogligt meningsløse udtryk?

Således taler TB meget religiøst indforstået om, at vi skal underlægge os en lov. Hvilken lov? TB omtaler ganske vist noget, hun kalder ”Guds lov”, men dette udtryk har ingen sproglig mening, eftersom udtrykket ”gud” ikke har sproglig mening. Ifølge ovennævnte krav er det blot en semantisk meningsløs tegnfølge.

En eventuel påbudsetik er ynkelig og tilfældig, og det er uselvstændigt at følge den. Tværtimod skal man handle ud fra en forståelse af sagen selv. Det må i denne forbindelse nævnes, at der kan argumenteres for, at der findes objektive værdier, et grundlag for en etik og politik.

Dette grundlag er i al enkelthed ”gode livsforhold til alle”. Det er der ganske vist så mange, der kan mene, men pointen er, at dette grundlag kan begrundes uomgængeligt, for dem, der overhovedet vil argumentere. De øvrige kan hævde hvad som helst.

Artiklen er et godt eksempel på, at når man mener, at det er i orden at fremføre semantisk meningsløse tegnfølger, så er der ingen ende på, hvad man kan finde på et fremsige af uhyrligheder. Det er Pandoras æske.

*) http://www.information.dk/547287

Et anstændigt Danmark. Ikke-terapeutisk forhudsamputation på mindreårige drenge.

Ove  M.K., 4. nov. 2015. (Beklager det forkerte navn.)


"Kære Johanne Louise Schmidt.

Jeg kan forstå, at du går ind for ”Et Anstændigt Danmark”.

Derfor forstår jeg slet ikke, hvorfor du ikke for længst har besvaret følgende humanistiske spørgsmål, som jeg har stillet det den 7. juni. Det interesserer nemlig andre end mig:

Jeg er interesseret i at vide, hvor længe partiet Enhedslisten synes, at Danmark endnu skal være et land, der er så ukultiveret, at det endnu ikke har forbudt denbarbariske skik, der går ud på, at forældre foranstalter forhudsamputation af deres drengebørn, uden at der foreligger terapeutiske grunde dertil.

Det faktum, at selv det mindste indgreb i en piges kønsorganer allerede er strafbart, gør sagen endnu mere speciel.

Sundhedsstyrelsen har ganske vist sagt god for indgrebet *), men den har slet ikke forholdt sig til det betydningsfulde spørgsmål om amputationens etiskeaspekt, nemlig krænkelsen:

Enhver kan let regne ud, at denne såkaldte ”omskæring” indebærer en livsvarigkrænkelse af et andet menneskes personlige integritet. Desuden er indgrebet faktisk både skadeligt og farligt.

Hvor længe endnu skal Danmark være et land, der accepterer den slags ukultiverede handlinger?

NB. Jeg ser frem til at offentliggøre svaret.

Med venlig hilsen,

Ove Møbjerg Kristensen.

Platanvej 7, 6., 27,

1810 Frederiksberg C."

*) http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2013/06jun/OmskaeringDrenge.pdf


- - -

Mikkel Laurttzen,14 nov. 2015.

Et svar på http://praktisk-etik.blogspot.dk/2015/11/et-anstndigt-danmark-ikke-terapeutisk.html

" Hej Ove

Tak for din mail. Jeg beklager, at du ikke har fået svar på dit spørgsmål før. Johanne modtager flere hundrede mails om dagen, og hun har desværre ikke mulighed for at besvare dem alle. Så jeg tillader mig lige at svare på hendes vegne.

Men jeg er ikke enig i det, du skriver. Det er vores grundlæggende holdning hos Enhedslisten, at vi tager skarpt afstand fra enhver religiøs lemlæstelse, herunder omskæring, af børn og unge. Religiøst betingede kirurgiske indgreb er individuelle valg, der ikke kan tages af forældrene på umyndige børns vegne. Vi går derfor ind for et forbud mod omskæring af børn af begge køn.

Enhedslisten ønsker, at vi går i dialog med trossamfundene omkring religiøse ritualer. Partiets holdning er, at udvikling af religion sker gennem en kritisk debat og dialog om religionens rolle i samfundet, religiøse dogmer, praksisser og forestillinger. Religion er ikke hævet over den almindelige samfundsudviklende debat, og må aldrig må bruges til at undertrykke andre, men ej heller være en årsag til at diskriminere andre.

Mvh. Mikkel "

Mikkel Lauritzen
Presserådgiver

Enhedslistens Folketingsgruppe"