Mikkel Laurttzen,14 nov. 2015.
Et svar på
http://praktisk-etik.blogspot.dk/2015/11/et-anstndigt-danmark-ikke-terapeutisk.html
" Hej Ove
Tak for din mail. Jeg beklager, at du ikke har fået svar på dit spørgsmål før. Johanne modtager flere hundrede mails om dagen, og hun har desværre ikke mulighed for at besvare dem alle. Så jeg tillader mig lige at svare på hendes vegne.
Men jeg er ikke enig i det, du skriver. Det er vores grundlæggende holdning hos Enhedslisten, at vi tager skarpt afstand fra enhver religiøs lemlæstelse, herunder omskæring, af børn og unge. Religiøst betingede kirurgiske indgreb er individuelle valg, der ikke kan tages af forældrene på umyndige børns vegne. Vi går derfor ind for et forbud mod omskæring af børn af begge køn.
Enhedslisten ønsker, at vi går i dialog med trossamfundene omkring religiøse ritualer. Partiets holdning er, at udvikling af religion sker gennem en kritisk debat og dialog om religionens rolle i samfundet, religiøse dogmer, praksisser og forestillinger. Religion er ikke hævet over den almindelige samfundsudviklende debat, og må aldrig må bruges til at undertrykke andre, men ej heller være en årsag til at diskriminere andre.
Mvh. Mikkel "
Mikkel Lauritzen
Presserådgiver
Enhedslistens Folketingsgruppe"
- - -
Ove MK, 19/11 2015
"Hej Mikkel.
- - -
Ove MK, 19/11 2015
"Hej Mikkel.
Tak
for dit svar.
Det
indeholder dog flere dunkle punkter, og den slags kræver desværre omstændelige udredninger.
1)
Du er
ikke enig, erklærer du, og refererer fra Enhedslistens ”Vedtagelser fra Årsmødet
2008”, hvor der står
”At
vi ligeledes tager skarpt afstand fra enhver religiøs lemlæstelse, herunder omskæring,
af børn og unge”.[1]
Den
udmelding er dog ikke imponerende. Det citerede implicerer ganske vist formelt,
at Enhedslisten tager afstand fra såkaldt omskæring af drenge.
Men
det, jeg spurgte om, var, hvor længe Enhedslisten synes, at disse omskæringer
skal vare ved, dvs. hvornår
Enhedslisten vil gøre noget ved sagen. Hvornår
træder Enhedslisten i karakter og giver en klar offentlig udmelding om
omskæring af drenge?
Ikke-terapeutisk
forhudsamputation af umyndige drenge er et helt specielt problem, som
Enhedslisten fordunkler ved at henføre det under en misvisende generalisering (hvorved
det i øvrigt bliver vanskeligt at finde på nettet, har jeg erfaret).
Thi sagen
handler ikke om lemlæstelse af børn i al almindelighed, men om lemlæstelse af drenge, eftersom omskæring af piger har
været forbudt længe, og slet ikke har været et kontroversielt spørgsmål.
Derimod
får kritikken af ikke-terapeutisk forhudsamputation af umyndige drenge de
notorisk dårlige modargumenter til at blomstre hos tilhængerne af såkaldt
”omskæring”. Disse er i sig selv en skandale.[2]
Det
er denne dybt specielle undtagelse, som spørgsmålet om et forbud mod
ikke-terapeutisk forhudsamputation af mindreårige drenge handler om. Ellers
ville forbuddet have været gennemført for længst!
3)
Endnu
være står det til, hvad angår dit sidste afsnit, som ikke blot udgør en
tilbagetrækning af dit næstsidste afsnits positive skin, men en forværring af
det.
Du
fremfører, at ”Enhedslisten ønsker, at vi går i dialog med trossamfundene
omkring religiøse ritualer”.
Jeg
må her spørge om hvorfor? Dengang korporlig afstraffelse blev forbudt, mente
Enhedslisten måske da, at man inden et forbud skulle i dialog med de kulturer,
hvor korporlig afstraffelse var jævnlige ritualer? Næppe.
Men hvorfor
agerer Enhedslisten anderledes i det tilfælde, hvor sagen handler om et forbud
mod ikke-terapeutisk forhudsamputation af mindreårige drenge? Pædagogik er
udmærket som efterfølgende supplement til dette forbud, men den kan ikke være
en betingelse for det.
Dialogen
med de religiøse vil i øvrigt aldrig ophøre. For de har deres religiøse motiver,
som de mener hævet over al forstand. Det må Enhedslisten da selv vide.
Endnu
mere katastrofalt er det, at du taler om ”udvikling
af religion”, hvilket forudsætter, at du og Enhedslisten mener, at religion
er en fornuftig størrelse, hvorom det overhovedet har mening at sige, at den kan
”udvikles”.
Intet
kan være mere forkert. For religiøse udtryk er sprogligt meningsløse, eftersom
de religiøse ikke kan forklare dem på nogen fornuftig vis.[3]
Enhedslisten
fremtræder hermed som et religiøst politisk parti, der accepterer sprogligt
meningsløse sætninger.
Du afslutter
dit svar med dette kryptiske udsagn:
”Religion
er ikke hævet over den almindelige samfundsudviklende debat, og må aldrig
må bruges til at undertrykke andre, men ej heller være en årsag til at
diskriminere andre.” (Mine understregninger)
Du
hævder altså blandt: "Religion … må aldrig … være en årsag til at
diskriminere andre”.
Mener
du måske, at religiøse ikke må diskriminere andre? Eller sigter du til, at man
ikke må diskriminere religiøse? Begge dele er indlysende…
Men
hvad har det overhovedet at gøre med ikke-terapeutisk forhudsamputation af
umyndige drenge? Mener du, at forbud mod såkaldt omskæring er diskriminering?
Hvorfor
fremfører du uklar udenomssnak frem for at tale om det kulturelt primitive og
barbariske overgreb, som ikke-terapeutisk forhudsamputation af umyndige
drengebørn udgør?
3)
Hvorfor
meddeler Enhedslisten ikke følgende til offentligheden:
”Enhedslisten
gør opmærksom på, at ikke-terapeutisk forhudsamputation af mindreårige drenge
er en livsvarig krænkelse af et andet individs personlige integritet” og
”Enhedslisten
ønsker hurtigst muligt at forbyde ikke-terapeutisk forhudsamputation af
mindreårige drenge”?
Et
sådant forbud vil føre Danmark ud af dette mørkets hjerte og være et eksempel
for resten af verden.
Med
venlig hilsen,
Ove
Møbjerg Kristensen."
Ingen kommentarer:
Send en kommentar