lørdag den 7. november 2015

Kritik af Tine Byrckel’s indlæg "Vi er alle Abrahams børn" i dagbladet Information.

10/11 2015.

Kritik af Tine Byrckel’s indlæg Vi er alle Abrahams børn i Information, 2/10 2015. (*)

En fejlagtig sammenkædning.

TB indleder sine særdeles insinuerende påstande om omskæringsmodstandere: ”Netop nu, hvor fremmede 'vælter ind over grænserne’ måtte der endnu en gang opstå debat om omskæring af drengebørn. Sådan helt tilfældigt?” TB mener åbenbart her at kunne ”afsløre” en gedulgt sammenhæng.
Thi TB antyder hermed kraftigt, at denne flygtningestrøm har sat gang i debatten om omskæring. Denne antydning kan kun være relevant ud fra den forestilling, at omskæringsmodstandere er fremmedhadere, der vil jage flygtningene ud med omskæringsforbud.
Påstanden om, at debatten foregår ”netop nu” forudsætter dog, at dette udtryk har en temmelig bred betydning. Thi debatten om omskæring er flere år gammel, og den er dermed ifølge almindelig sprogbrug ikke opstået ”netop nu”. Der er altså blot tale em en ubegrundet perfiditet gående ud på, at kritikken af omskæring er rettet mod ”de fremmede”.

Hvorfor ikke-terapeutisk forhudsamputation er uetisk.

Ifølge TB debatteres der om, hvorvidt omskæring er lemlæstelse og et overgreb. Hertil må siges, at lemlæstelse simpelthen er et lægefagligt korrekt udtryk, og at rituel omskæring faktisk er et overgreb, da indgrebet ikke er lægefagligt nødvendigt, men krænkende og skadeligt. TB fremfører, at omskæring er udbredt i USA, som om denne kendsgerning gør sagen bedre.
Der lyder ikke et kæmpekrav fra de omskårne, om at de selv vil være fri, fremfører TB. Nej, de skammer sig, vil ikke ødeægge familieidyllen eller er religiøst indoktrinerede. Men protester er der...
TB refererer fremførte argumenter mod omskæring, men hvad enten disse er gode eller ej, er de åbenbart antisemitiske.
Ifølge TB er det at hævde, at omskæring må vente, til barnet er 18 år, ”stort set ensbetydende med at sige til en jøde, at han ikke må være jøde”. Mon det her er forældrene eller barnet, TB taler om? Hvad forældrene angår, vil forbud medføre, at de ikke længere kan udleve deres religion med deres drengebørn som rekvisitter, hvilket de kun har krav på ifølge deres egne forestillinger. Hvad barnet angår, er det kun jøde ved en arbitrær definition, men det vokser måske op uden et ønske om et være lige som forældrene, religiøst og kulturelt. Det ønske har det krav på at få opfyldt.

Byrckels sprogligt meningsløse udtryk.

Resten af TB’s artikel er rendyrket religiøs tale. En sådan kan ikke bruges til noget i det offentlige rum, da den ikke har semantisk mening. Som det er typisk for de religiøse bruger TB udtrykket ”gud”, med samme naturlighed som møbelarkitekter bruger udtrykket ”stol”. En sådan sprogbrug er dog uberettiget.
Det sidste udtryk har semantisk mening, fordi det kan forklares ud fra andre udtryk, der allerede har en afklaret og sigende mening, f.eks. således: ”En stol er et møbel til at sidde på”. Men de religiøse må kunne forklare, hvad der skal stå i stedet for X og Y i forklaringen ”Gud er et X med egenskaben Y”, uden at bruge andre sprogligt meningsløse udtryk?
Således taler TB meget religiøst indforstået om, at vi skal underlægge os en lov. Hvilken lov? TB omtaler ganske vist noget, hun kalder ”Guds lov”, men dette udtryk har ingen sproglig mening, eftersom udtrykket ”gud” ikke har sproglig mening. Ifølge ovennævnte krav er det blot en semantisk meningsløs tegnfølge.
En eventuel påbudsetik er ynkelig og tilfældig, og det er uselvstændigt at følge den. Tværtimod skal man handle ud fra en forståelse af sagen selv. Det må i denne forbindelse nævnes, at der kan argumenteres for, at der findes objektive værdier, et grundlag for en etik og politik.
Dette grundlag er i al enkelthed ”gode livsforhold til alle”. Det er der ganske vist så mange, der kan mene, men pointen er, at dette grundlag kan begrundes uomgængeligt, for dem, der overhovedet vil argumentere. De øvrige kan hævde hvad som helst.
Artiklen er et godt eksempel på, at når man mener, at det er i orden at fremføre semantisk meningsløse tegnfølger, så er der ingen ende på, hvad man kan finde på et fremsige af uhyrligheder. Det er Pandoras æske.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar