Ove Møbjerg
Kristensen, 27/10 2013 15:14:
’Kære Stine Brix.
Jeg skriver til dig i din egenskab af sundhedsordfører for
Enhedslisten, da jeg er interesseret i at kende Enhedslistens kvalificerede
stilling til et forbud mod rituel
forhudsamputation af drenge, i folkemunde kaldet ”omskæring”.
Mange mennesker tror virkeligt, at denne såkaldte omskæring
blot består i et lille snit i drengens forhud! Først og fremmest er det dog
klart, at selv om indgrebet virkeligt havde været fysisk harmløst, ville der
være tale om en krænkelse af barnet
og af den senere voksne mand, som må leve med indgrebet: Der er tale om en mærkning, der ikke kan gøres om.
Allerede dette burde være nok til at indse, at denne
rituelle forhudsamputation er forkastelig og bør forbydes.
Dertil kommer, at indgrebet rent faktisk ikke er fysisk
harmløst. Det stykke forhud, der fjernes, ville på den voksen mand have samme
areal som en halvtredskroneseddel. Dets naturlige funktion er at være
beskyttende. Fjernelsen medfører hård hud og andre skader. Hensigten med at
fjerne det var oprindeligt at mindske lysten til seksualliv.
Nogle vil imødegå dette med påstande om, at omskæring er
hygiejnisk, og at amputationen nedsætter diverse smittefarer. Sådanne
argumenter er letgendrivelige og irrelevante, da disse problemer selvsagt kan
klares med vask og brug af kondom.
Den langtrukne medicinske diskussion heraf er imidlertid
sekundær, da sagens kerne er den enkle, at såkaldt omskæring er en fysisk
mærkning af drenge, der krænker deres personlige integritet for livet.
Dette har eksempelvis statsministeren ikke forstået, idet
hun for længe siden (ifølge min hukommelse) har sagt, at ”nu skulle vi også
snart have undersøgt de sundhedsfaglige aspekter af omskæring”, som om det var
det, sagen drejede sig om”. Sundhedsstyrelsen har da også senere udarbejdet en
rapport – som ikke omfattede den psykiske krænkelse. Denne er det så vigtigt og
heldigvis så soleklart enkelt at forholde sig til. Så hvad er
socialdemokratiets velbegrundede holdning til et forbud mod rituel
forhudsamputation af drenge?
Med venlig hilsen
Ove Møbjerg Kristensen.’
-- -
- - -
(Ja, her var der desværre en uheldig redigeringsfejl…)
Et lignende brev sendes til Enhedslistens
menneskerettighedsordfører.
Ove M.K., 7. november 2013 01:11
’Kære Nikolaj Villumsen.
Da jeg er
optaget af den kulturelle skændsel, som rituel forhudsamputation udgør, er jeg
gået i gang med at spørge en rækkemenneskerettighedsordførere om deres
partis stilling dertil. Da jeg hidtil har stemt på Enhedslisten, er jeg
særlig interesseret i at kende Enhedslistens holdning.
Jeg skriver
derfor til dig i din egenskab
af menneskerettighedsordfører for Enhedslisten for at
kende Enhedslistens kvalificerede stilling til et forbud mod rituel
forhudsamputation af drenge, i folkemunde kaldet ”omskæring”.
Mange
mennesker tror virkeligt, at denne såkaldte omskæring blot består i et lille
snit i drengens forhud! …
[Kopi af
ovenstående]
… Så hvad
er Enhedslistens velbegrundede holdning til et forbud mod rituel
forhudsamputation af drenge?
Med venlig
hilsen,
Ove Møbjerg
Kristensen.’
- -
Nikolai Willumsen, per automatik, 7.
november 2013 01:11
Automatisk
svar: Forbud mod rituel forhudsamputation
’Tak for din
mail.
Jeg modtager
hver dag rigtigt mange mails.
Jeg gør mit
bedste for at få dem alle sammen læst, men jeg kan desværre ikke nå at besvare
alle sammen.
Du er derfor
også velkommen til at kontakte mig på 6162 5099 hvis det haster.
Hvis du har
spørgsmål til Enhedslistens politik er du velkommen til at kigge
på www.enhedslisten.dk
Mange
hilsner
Nikolaj
Villumsen
Medlem af
Folketinget for Enhedslisten’
- - -
Herefter svarer Stine Brix.
Stine Brix, 8.
november 2013 12:40:
’Kære Ove
Jeg har tidligere meldt ud at jeg mener at man ikke bør
omskære børn, der ikke er gamle nok til at give samtykke, når der ikke er en
medicinsk begrundelse for det. Min indgangsvinkel til diskussionen er barnets
ret til at bestemme over egen krop.
Det vil du helt sikkert kunne finde på infomedia eller via
google.
Med venlig hilsen
Stine Maiken Brix Medlem af Folketinget
Enhedslisten’
|
- -
Ove M.K., 4. maj
2014:
’Kære Stine Brix.
Jeg undrer mig meget over, at Enhedslisten hverken i medierne eller
offentligheden i det hele taget markerer sig nævneværdigt med en klar,
begrundet og udadvendt afstandtagen til ikke-terapeutisk forhudsamputation af
drenge. Hvorfor går Enhedslisten og ”putter” med det:
Man kan ganske vist finde frem til følgende:
”Det er grundlæggende holdninger hos Enhedslisten: (…) At vi (…)
tager skarpt afstand fra enhver religiøs lemlæstelse, herunder omskæring, af
børn og unge. Religiøst betingede kirurgiske indgreb er individuelle valg, der
ikke kan tages af forældrene på umyndige børns vegne.” (Vedtagelser
fra årsmødet 2008)
Men dette er ikke almindelig kendt i offentligheden.
Hvad med følgende udsagn bøjet i neon:
”Ikke-terapeutisk forhudsamputation af drenge, såkaldt ’omskæring’, er en
livsvarig krænkelse af et andet individs personlige integritet.”
Det må dog heller ikke glemmes, at indgrebet er smertefuldt for barnet og
har skadelige konsekvenser. Ikke mindst kan ulemperne og ubehaget derved være
en stadig påmindelse om krænkelsen.
Jeg har tidligere spurgt dig om ”Enhedslistens kvalificerede stilling til
et forbud mod rituel forhudsamputation af drenge” (27/10 13).
Du har dog kun svaret, hvad dit personlige standpunkt var - ikke
partiets - men at jeg sikkert kunne finde en masse på nettet.
Men det er netop det, der er problemet. Enhedslisten markerer sig ikke med
en klar udadvendt afstandtagen til ikke-terapeutisk forhudsamputation.
Ikke-terapeutisk omskæring er ikke blot en krænkelse af ofrene, men er også
tegn på et lavt kulturelt stadium, især når så få politikere vil
diskutere problemet.
Vil Enhedslisten gøre noget aktivt for at markere sig i omskæringsdebatten,
eller synes Enhedslisten, at det er i orden, at samfundet befinder sig på et så
lavt stadium, kulturelt og intellektuelt?
For en ordens skyld skal jeg gøre opmærksom på, at jeg påtænker at
diskutere dit svar på min blog eller andre offentlige steder.
Jeg ser derfor frem til dit svar. På forhånd tak.
Med venlig hilsen,
Ove Møbjerg Kristensen.’
- - -
Stine Brix, 10. juni
2014:
’Hej Ove
Tak for din mail. Jeg har da ellers deltaget i en række
debatter om omskæring. Du har ret i at vores er helt klar.
Med venlig hilsen
Stine Maiken Brix
Medlem af Folketinget
Enhedslisten’
|
- - -
Ove M.K., 16 juni
2014:
’Kære Stine Brix.
Jeg finder din reaktion meget besynderlig:
Du besvarer mit lange læserbrev med to korte sætninger,
hvoraf den sidste er mangelfuld og misvisende.
Du skriver ”Du har ret i at vores er helt klar”.
1) Det fremgår det ikke af denne sætning, hvad det er, du
mener, der er klart hos Enhedslisten.
Jeg skal være så venlig at gætte, at det, du ville have
skrevet, er:
”Du har ret i at vores stillingtagen til et forbud
mod ikke terapeutisk forhudsamputationer helt klar.”
2) Det fremgår imidlertid klart af mit brev, at jeg langt
fra har givet Enhedslisten ret i dette.
Dit svar ligner derfor en spydighed, og hvis det er
tilfældet, er den malplaceret.
Jeg fatter ikke, at du går i forsvarsposition over for et
venligt og interesseret brev. Du reagerer, som jeg er en fjendtlig indstillet
pestilens.
Du forklarer intet: Hvad er det for nogle debatter, du har
deltaget i et eller andet sted? Og hvorfor sørger Enhedslisten ikke for, at det
kommer ud til medierne. Det er jeres opgave at gøre dette, så de interesserede
ikke skal grave og granske.
Angående det ”helt klare” kan man på http://www.b.dk/nationalt/politikere-toever-med-indgreb-mod-omskaering-af-drenge læse
følgende
’Enhedslistens sundhedsordfører, Stine Brix, taler som
lægeformanden også om dialog og at »afsøge andre muligheder« frem for at skride
til lovgivning. Det kunne være mere symbolske ritualer, hvor der ikke bliver
foretaget egentlig indgreb på babydrengene.’
Skal det være ”helt klar” tale?
Normalt debatterer vi ikke med dem, der begår noget
umoralsk, som vi vil forbyde, f.eks. korporlig afstraffelse. - Vi forbyder det.
Jeg beklager således at måtte gentage mine spørgsmål. Til
gengæld ser jeg frem til også at offentliggøre dit nye svar, for du må vel have
et bedre.
Med venlig hilsen,
Ove Møbjerg Kristensen.’
- - -
Stine Brix, 16 juni
2014:
’Hej Ove
”Jeg tror
jeg kom til at trykke send før jeg var færdig med at skrive.
Jeg ville
have skrevet: Du har ret i at vores holdning til omskæring af børn er helt
klar. Men fra den vedtagelse som du citerer, står der ikke at vi mener
løsningen er et forbud. Det kan være en løsning – der kan også være andre.
Jeg har selv
fremført argumenterne for forbud – blandt andet i tv-avisen sidste sommer, hvor
jeg havde en debat med overrabineren, også her i denne artikel fra
Metroexpress: http://www.mx.dk/nyheder/danmark/story/30519536 ”
Her står der
blandt andet:
”Anderledes
klart lyder det fra Enhedslistens Stine Brix.
- Man bør
indføre en aldersgrænse på 15 år, så man selv kan træffe beslutning om et
medicinsk indgreb på egen krop, siger hun. ”
Stine Brix’
skriver videre:
’Men forbud
er efter min mening også kompliceret – formentlig vil vi blot se at omskæring
fortsætter som hidtil, blot mere lyssky, mindre reguleret og uden mulighed for
samme debat. Hvis ikke holdningerne til omskæring flyttes, så er der ingen
forandringer. Derfor tror jeg selv på at debatten og dialogen er det vigtigste
i denne sammenhæng og jeg har som du skrevet også deltaget i diskussionen om
man kunne gøre andet for at løse problemet end omskæring – fx igennem dialog og
debat eller udvikling af nye ritualer.
I øvrigt er
det min fornemmelse at det er et tema som er i bevægelse – Europarådet har
været på banen, en lang række organisationer. Det er jo det der skal til for at
debatten flytter sig.
Med venlig
hilsen
Stine Maiken
Brix’
--
Ove M.K., 16. juli
2014:
’Kære Stine Brix.
Tak for dit svar.
Det var desværre meget skuffende.
1) Du skriver ”Du har ret i at vores holdning til omskæring af børn er helt
klar”.
Det er temmelig forbløffende, eftersom jeg i to breve til dig har forsøgt
at udtrykke det stik modsatte, nemlig at Enhedslistens standpunkt, hverken er
klart eller velformidlet til befolkningen.
2) Enhedslisten skriver på Vedtagelser fra årsmødet 2008):
”Det er grundlæggende holdninger hos Enhedslisten: (…) At vi (…) tager
skarpt afstand fra enhver religiøs lemlæstelse, herunder omskæring, af børn og
unge. Religiøst betingede kirurgiske indgreb er individuelle valg, der ikke kan
tages af forældrene på umyndige børns vegne”.
I dit svar til mig skriver du:
”jeg har som du skrevet også deltaget i diskussionen om man kunne gøre
andet for at løse problemet end omskæring – fx igennem dialog og debat eller
udvikling af nye ritualer”.
3) Disse to citater sætninger er ganske vist semantisk klare hver for sig.
Men de er i modstrid med hinanden. For som jeg har skrevet:
Normalt debatterer vi ikke med dem, der begår noget umoralsk, som vi vil
forbyde, f.eks. korporlig afstraffelse. - Vi forbyder det.
Hvorfor skulle det forholde sig anderledes med ikke-terapeutisk
forhudsamputation?
Du tilføjer:
”det er et tema som er i bevægelse – Europarådet har været på banen, en
lang række organisationer. Det er jo det der skal til for at debatten flytter
sig”.
Er det dét, der skal til?
Tænkte vi måske også således før korporlig afstraffelse blev forbudt: at vi
skulle vente på ”at debatten flytter sig”?
Nej, da denne afstraffelsesform blev forbudt, ændrede holdningen sig.
Det, der skal til, er derfor, at politikerne træder i karakter og handler
ansvarligt ved at forbyde ikke-terapeutisk forhudsamputation.
Jeg spørger dig derfor: Hvorfor skal vi være tolerante og afventende over
for dem, der begår ikke-terapeutisk forhudsamputation, når vi ikke var det over
for dem der slår deres børn?
Jeg ser med forventning frem til at kunne offentliggøre dit svar.
Men venlig hilsen,
Ove Møbjerg Kristensen.’