onsdag den 19. november 2014

Korrespondance med Socialdemokratiet om ikke-terapeutisk forhudsamputation.



Dette brev er stort set identisk med breve sendt til SF, m.fl.

Ove Møbjerg Kristensen, 27-10-2013, 14:14.
”Kære Flemming Møller Mortensen.

Jeg skriver til dig i din egenskab af sundhedsordfører for Socialdemokratiet, da jeg er interesseret i at kende Socialdemokratiets kvalificerede stilling til et forbud mod rituel forhudsamputation af drenge, i folkemunde kaldet ”omskæring”.
Mange mennesker tror virkeligt, at denne såkaldte omskæring blot består i et lille snit i drengens forhud! Først og fremmest er det dog klart, at selv om indgrebet virkeligt havde været fysisk harmløst, ville der være tale om en krænkelse af barnet og af den senere voksne mand, som må leve med indgrebet: Der er tale om en mærkning, der ikke kan gøres om.
Allerede dette burde være nok til at indse, at denne rituelle forhudsamputation er forkastelig og bør forbydes.
Dertil kommer, at indgrebet rent faktisk ikke er fysisk harmløst. Det stykke forhud, der fjernes, ville på den voksen mand have samme areal som en halvtredskroneseddel. Dets naturlige funktion er at være beskyttende. Fjernelsen medfører hård hud og andre skader. Hensigten med at fjerne det var oprindeligt at mindske lysten til seksualliv.
Nogle vil imødegå dette med påstande om, at omskæring er hygiejnisk, og at amputationen nedsætter diverse smittefarer. Sådanne argumenter er letgendrivelige og irrelevante, da disse problemer selvsagt kan klares med vask og brug af kondom.
Den langtrukne medicinske diskussion heraf er imidlertid sekundær, da sagens kerne er den enkle, at såkaldt omskæring er en fysisk mærkning af drenge, der krænker deres personlige integritet for livet.
Dette har eksempelvis statsministeren ikke forstået, idet hun for længe siden (ifølge min hukommelse) har sagt, at ”nu skulle vi også snart have undersøgt de sundhedsfaglige aspekter af omskæring”, som om det var det, sagen drejede sig om”. Sundhedsstyrelsen har da også senere udarbejdet en rapport – som ikke omfattede den psykiske krænkelse. Denne er det så vigtigt og heldigvis så soleklart enkelt at forholde sig til. Så hvad er socialdemokratiets velbegrundede holdning til et forbud mod rituel forhudsamputation af drenge?

Med venlig hilsen
Ove Møbjerg Kristensen.”
- - -
- - -

27-10-2013, 14:33.
”Meddelelsen

Til: Flemming Møller Mortensen
Emne: Socialdemokratiets stilling til rituel forhudsamputation.
Sendt: 27. oktober 2013 14:06:22 (UTC+01:00) Bruxelles, København, Madrid, Paris

blev læst 27. oktober 2013 14:33:27 (UTC+01:00) Bruxelles, København, Madrid, Paris.”
- - -


Ingen kommentarer:

Send en kommentar